|
Hjemmeblegning
Hvordan foregår behandlingen?
Tænderne bleges ved hjælp af et blegemiddel, der holdes på plads
af en blegeskinne.
Hos Tandlægerne på Lyngbyvejen anvender vi et patenteret og
CE-mærket system, der hedder Opalescence, som vi har gode erfaringer med.
Traditionel tandblegning3-8 dage
Den traditionelle (og langsomme metode) foregår således: Vi undersøger
tænder og tandkød og vurderer mundhygiejnen. Tandkødet skal være
sundt og eventuelle fyldninger tætte. Der tages et aftryk af tænderne og
udfra aftrykket fremstilles en blegeskinne, der passer præcist til dine tænder.
Plastskinnen er så blød og tynd, at det ikke er noget problem at sove med
skinnen på.
Når skinnen er fremstillet vil vi instruere i brugen af Opalescence blegegel.
Opalescence fjerner pletter og misfarvninger fra tænderne ved hjælp af en
langsom iltning (oxidation). De fleste patienter foretrækker at benytte
Opalescence, mens de sover. Vi vurderer hvor mange nætters behandling,
der er nødvendige for at opnå optimalt resultat. Et godt resultat opnås
som regel efter 3 til 8 nætter.
Øvrig information
Behandling med skinne og blegegel kan i sjældne tilfælde medføre let øget
følsomhed af tænder og tandkød. Dette ophører når behandlingen stopper.
Forskning og erfaring viser at resultatet efter blegning med Opalescence normalt
holder i mange år og derfor kaldes en permanent løsning. Tænderne kan blive
mørkere, hvis de udsættes for fx tobak, kaffe, rødvin, thé eller juice.
Tænderne vil dog være lysere end før behandling - og det er altid muligt at
genopfriske resultatet, hvis vi vurderer at dette er nødvendigt.
|