Rodbehandling er fjernelse af en betændt nerve i en tand og dennes rod eller rødder. Hulrummet efter nerven fyldes med et gummilignende materiale. Er en tand rodbehandlet knækker den nemmere. Det er derfor ofte nødvendigt at forstærke tanden med en krone.
Kroner er tandrestaureringer, som dækker din egen underliggende tand. Kroner fremstilles i enten rent porcelæn eller i ædelt metal. Vil du beholde en svækket tand resten af livet, er en krone en meget holdbar og naturligt udseende løsning.
Broer erstatter en eller flere tænder. Broer fremstilles i enten rent porcelæn eller i ædelt metal. En bro er en meget holdbar og naturligt udseende erstatning for mistede tænder. Den er fæstnet til egne tænder og kan derfor ikke tages ud.
Implantater er en mulighed for at erstatte tænder ved tandtab. Skruer af titanium
indsættes i kæben ved en operation. Efter heling fungerer skruerne som tandrødder,
hvorpå der kan bygges en tand, bor eller protese.
Protese er aftagelige tanderstatninger. Det kan være en helprotese, som erstatter alle tænder eller en delprotese, som erstatter nogle tænder.
Tandplejeren er specialist i forebyggelse af tandsygdomme. Tandplejeren undersøger tænder og mund for sygdomme. Tandplejeren tager røngtenoptagelser, renser tænder og udfører parodontalbehandlinger. Herudover instruerer tandplejeren i hvordan man bedst plejer tænderne og undgår tandsygdomme.
Parodontose er et langsomt - og i sjældne tilfælde hurtigere -tab af knoglen omkring tænderne. Parodontose skyldes bakteriebelægninger/plak. Ubehandlet breder betændelsen sig i tandkødet ned imellem tænderne og den knogle, som tænderne sidder fast i. Dette kan medføre at tænderne bliver løse og mistes. Parodontose kan behandles og forebygges.